mandag, august 13, 2007

16. rapport - 13.08.07 - Forudsigelser - provokationer - fest - rygestop






Allerførst - der blev stillet spørgsmålstegn ved hvem der virkelig var chefhjælper på K8. Det er selvfølgelig Kirsten Sørensen - se selv.

Der er i øvrigt lige det der med placering af billederne - de kommer i omvendt rækkefølge som de er er nævnt - I må selv sætte dem på plads.

Denne gang et billede af Hold "I" med pilot Jan Hald og chefhjælper Torben Simonsen. Allerede da dette billede blev taget viste holdet tegn på betænkelighed ved situationen.

Og så et billede af Helle - "husholderske" for hold AJ - og det er min fornemmelse, at hold A i vidt omfang nyder godt af hendes omsorg. Hun har i øvrigt tilladt sig at tage en tur til Paris i et par dage, og mens hun var væk, erindrer ingen at have set hold AJ og hold A spise på pladsen. Det forlyder de har fundet en substitut for Helle inde i Issoudun - men nu er hun tilbage til at styre gutterne.

Det var en optimistisk vejrbriefing, og forudsigelserne om dagens opgaver viste sig næsten at holde stik. Klasserne skulle ud på mere end 400 km, men denne gang havde KC garderet msig - allerede til birefingen blev der udleveret en alternativ opgave. GOD IDÉ - så slap TC'erne for denne dags løbetur. Jeg er alvorligt begyndt at overveje et nyt hul i livremmen, selv om aftenens kulinariske udfoldelser nok har udskudt overvejelserne en dags tid eller så.

Altså opgaver på omkring 400 km, 15m klassen først og kl. 1355 tærsklede både Jan og Henrik ud. Da de sidste fra Åben klasse var gået overlod jeg papirer, radioer og kasket til 2. hjælper på K8 Ove Sørensen, der blev betroet at være reserve-TC (under store protester). Men ikke så snart piloterne fornemmer, at TC ikke længere holder dem i snor, skejer de ud. Jan provokerede ved at lande efter omkring 1 times flyvning, mens næsten alle andre i klassen gennemførte, altimens vi var inde at købe nogle superbøffer. Der var 4 i klassen der udelandede - ud af 33!!!! Jan er nu ved at stifte en forening af 15m-udelandere.
Både Steen og Poul-Kim provokerede ved at flyve så langsomt rundt på opgaven, at de faktisk blev hhv. nr. sjok og andensjok i klassen. Steen er nu nr. 6, og en hel del points fra skamlen. Mogens og Ulrik klarede sig hæderligt, uden de derved selv udtrykte den helt store tilfredshed med deres præstationer.

Men Henrik, som den seriøse pilot han er, piskede 5A rundt på de godt 400km med en hastighed der satte alle de andre i skammekrogen - kort og godt - DK har en dagssejr - nå, ja - det er selvfølgelig Henrik der har den, men regner det på præsten, så drypper det jo lidt på alle vi andre. Han så faktisk også helt tilfreds ud hele aftenen.

Vi holdt fællesspisning i Camp DK i aften. De var særdeles hyggeligt, vi fik en mængde god snak og de sædvanlige smådrillerier udeblev heller ikke. Jan Schmeltz øste bl.a. ud af sin store erfaring som konkurrencepilot, og nogle kunne et par historier, der nok blev pyntet lidt.

Knap så tilfreds så Frede ud. Han var i gang med sin sidste rygepind, der var af ganske ubestemmelig art og stank værre end enghø. Det er noget med at fru Frede har lovet ham en længere rejse i efteråret, hvis han var røgfri når han vender tilbage her fra Issoudun. Hun har angiveligt både købt og betalt rejsen for 2 personer, og hvis ikke Frede gør sig fortjent til turen, så ...., så det gør han så!!! Men det bliver nok ikke sjovt at være pilot MO på resten af turen. Også Martin Etben havde lagt smøgerne på hylden, men det varede vist kun en halv dags tid, så faldt han i.

Helt ærligt - de sportslige præstationer i dag vil vi helst ikke skrive hjem om - dem kan i læse på resultatlisterne, men de sociale præstationer ligger noget over middel.

Og vi har nu fået helt fint vejr - helt op til 31gr.C. har termoteteret vist.

Aktuelt vejr lige nu kl. 23:50 - 0 vind, 0/8 skyer, temp. 12,5gr.C. - Og vi er lovet flyvevejr i morgen.

Mange hilsener fra os i Issoudun

Helge

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, ja, Frede .......

Du kan sagtens holde op med at ryge. Det har du gjort mange gange, så vidt jeg husker.

Pøj, pøj til jer alle sammen og tak for en god blog

Hilsen Birgitte

Arne Boye-Møller sagde ...

Op med humøret Helge! Halvdelen af vores piloter ligger i top 10!

Lige nu har Steen på sin foreløbige 6.plads kun 136 points til 1.pladsen.

Poul-Kim viser ligeledes format på sin samlede 9. plads og som debutant til EM. Med 277 points til 3. pladsen - og 315 til 1. pladssen er der stadig fine muligheder for en top placering.

Mogens på sin samlede 10. plads har sat en del til for at nå førstepladsen 466 points længere fremme - og med hhv 324 points og 276 points til 2. og 3. pladsen bliver det en hård kamp.

Desuden, så betyder Henriks flotte dagssejr igår jo, at han nu på den samlede 14.plads kun er 311 points fra 1.pladsen og sølle 182 fra 3.pladsen. De ligger godt nok tæt i den klasse.

Men når de ligger så tæt bliver det derfor også utroligt spændende idag(!) og de kommende dage at følge deres flotte indsats - It ain't over til the fat lady sings!

Og med lidt rygrad formår Frede såmænd nok også sit rygestop.

Med venlig hilsen,
Arne

Anonym sagde ...

Den der med rygestop er jo ikke ny i Frankrig!!!!!
Og saa sparer man jo penge! hm!!
Der var engang at man koebte Spechten hjem ved hjaelp af frivilligt rygestop, det gav halvdelen af koebsprisen i 1953, ca 4000,00dk.., saa der ligger muligheder for-ude.
Dejlig levende blog, tak til Helge og statisterne. Hilsener fra St.Tropez.