søndag, august 05, 2007

8. rapport - 5. august 2007 - officiel åbning




Så er EM 15m, 18m og Åben klasse officielt åbnet, men forinden havde holdene lige et par justeringer af forskellig art, der skulle foretages.

KS er f.eks. blevet omdøbt til K8 – uden den i øvrigt er blevet tildelt andre handicaps. I skulle have strammet hjulbremsen, foruden den skulle dekoreres lidt med rød folie – det blev den nu ikke kønnere af, så foruden at mangle 5cm spændvidde, slæber piloten nu også rundt på feltets grimmeste fly – efter hans eget udsagn. Ethvert håb om placering for det smukkeste fly er forsvundet op i den blå luft.

Den officielle åbning blev indledt med et airshow fra kl. 14 – 17. Lidt langtrukken ind imellem, men der var tale om rigtig flot kunstflyvning af forskellig art. Derefter var der den traditionelle indmarch. I sidste øjeblik var det lykkedes at få fremstillet hovedbeklædning med logo, og Poul-Kim havde helt uopfordret sørget for der var ens poloshirts til piloter og Team captain. Godt tænkt af pilot AJ. På dette punkt faldt det danske team så ikke igennem.

Efter at nogle forældre til Team Captainens flyveinteresserede børnebørn omsider havde fået lokket dem til at tage med hjem til DK (til et køkken der venter på at blive monteret) blev der en fin plads til at opstille et samlingstelt, som Flyvevåbnet har sponseret til pilot A. I kan se de stolte bygmestre på billedet.

Gæster har vi også haft på pladsen. Asbjørn Højmark fra MSF med familie har besøgt os, Peter Eriksen, der er jurymedlem, har også været på pladsen i dag, men han skal nu passe sit arbejde i Eurocontrol på hverdagene, og endelig kom Ane Marie og Jan Schmeltz lige forbi på vej til Sydfranske Toulouse, hvor Jan skulle ned og tømme sin lejlighed. HYGGELIGT at få besøg. Skulle nogen få samme idé, vil rigtig dansk rugbrød sikkert kunne sælges til overpris – bare så at I ved det.

Det har været varmt i dag, godt og vel 35 gr.C – (men på tirsdag falder den vistnok til ca. 15gr. C), og det har gjort nogle lidt dovne. Hold MO fandt på at købe maden i det stedlige madtelt formedelst 100 kr. pr. kuvert. For det fik de et par pølser, lidt pommes frites, lidt garniture og så en dessertkage. Vi ønskede dem velbekomme.

Vejret lige nu kl. 22:30 – 0 vind, 24,5gr.C –

Hilsen fra os alle i Issoudun.

Helge

P.S - og så er der lige det med billederne - jeg aner ikke hvor de bliver placeret i indlægget - men fordel dem selv.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Lars Lyng sagde...
Hej Helge .. Kan i ikke opdatere lidt hurtigere , nu er klokken 11.30 CET og i har ikke engang noget nyt på fra idag !! Her i Pociunai (alle skyernes land) har vi allerede haft griddet i 3 timer selvom det med 99% sikkerhed bliver aflyst, så statestikken bliver 2 ud af 9 flyvedage. Hvis det sker skal vi flyve 200 km i 1 m/s under 7/8 høje skyer...Så vores hoved-beskæftigelse er blevet at følge andre konkurrencer hvor de faktisk flyver konkurrence noget af tiden .. Så se lige og få noget på :)
Send bare tudekiks .. jeg fortjener det !
Lars Lyng 3W - Pociunai

Helge Hald sagde ...

Stakler - Vi har så travlt med at hygge os, at vi slet ikke har tænkt på jer.
Jeg vil ikke love vi kan forbedre os - vi er faktisk uforbederlige - men vi vil tænke meget på jer.

Helge