Vi har lige været til briefing og fået at vide, at dagen er aflyst for 18m og Åben klasse, men man venter og ser på en mulighed omkring 15-16 - tiden i eftermiddag. Det har været regnvejr her til morgen, og temp. er lige nu kl 1100 knap 15gr.C, så vi føler os alle hjemme - eneste forskel er, at vi har 2x1500 km for at hente en varm trøje eller et uldtæppe.
Resultatlisten på den officielle hjemmeside stemmer ikke helt. For det første er Steen noteret for en udelanding, hvilket ikke er tilfældet. Hans logger har vist lidt støj, som SeeYou har opfattet som motorstøj, og han er dømt udelandet. Det vil dog blive rettet har man lovet os. Noget helt andet er, at SeeYou tilsyneladende ikke kan regne points rigtigt ud. Lige nu har Mogens sat Frank Hahn til at gå pointsberegningerne igennem, og det kan ende med vi må gøre konkurrenceledelsen opmærksom på, at der er en fejl - evt. via en protest. Vi får se.
---
Så blev dagen også aflyst for 15m klassen. Det er tid at få købt uldtæpper. Temp. er nu under 15gr.C.
Steen har nu fået sin rigtige score fra i går - det blev til en 7. plads og Poul-Kim fik en 8. plads. Steen er nu kun 5 points fra en plads på skamlen. Kryds lige fingrene for os.
I aftes blev der så holdt en fælles national-aften med Holland, Italien og Tyskland som væreter. Der var fri tysk fadøl, italiensk vin, hollandsk snaps - hvad den så end hedder? - og så var der pølsesnitter, gedeost, chokolade, kage m.m. - det var helt overdådigt og meget mere end det var muligt at smage.
Faktisk havde vi aftalt den helt store fællesspisning i Camp DK til i aften, men vi har besluttet at vente til vejret bliver lidt bedre. Det bliver lidt træls at sidde under paraplyer og parasoller og spise - og rødvinen bliver alt for tynd.
Og det var så slut på dagens rapport.
Mange VARME hilsener fra alle os i Issoudun.
Helge
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar